Gitte Nygaard:

Gitte træner vores ringtræningshold for små hunde om torsdagen.

Mit navn er Gitte og jeg er 24år. Jeg er lige blevet førtidspensionist p.g.a. en sygdom i min ryg, så jeg har masser af tid til at træne og hygge med mine hunde. Jeg har 3 tæver af racen Coton de tuleár. Jeg bruger meget tid rundt omkring på landets udstillinger. Jeg elsker at være af sted sammen med mine tøser. Det er sjovt at være på og det er endnu sjovere når det går godt. De fleste gange, har jeg min søster med mig, da min ryg ind i mellem svigter mig. Så tager hun over.

Jeg har gået på udstillinger siden jeg var 10 år gammel. Dengang sammen med mine forældre. Jeg lærte at udstille schæferhunde, da jeg var 10 år og brugte tid på det, til jeg fyldte 18 år. Derefter tabte jeg mit hjerte til de små selskabshunde og især ”cotonen”. Dem har jeg brugt min tid på siden og planlægger at gøre det mange år endnu.

Træning skal være sjovt. Både for dig og for din hund. Det er noget af det, som jeg vægter højest når jeg træner. Man kommer længst med positive træningsmetoder.