Hundetræning:

Almindelig lydighedtræning:
Som noget nyt fra december 2011 har vi lavet en større opdeling af lydighedsholdene, for at de enkelte deltagere kan passe bedre ind på holdene og så alle kan få størst muligt udbytte af holdene. Derfor hvis du ønsker almindelig lydighed på din hund kan du benytte holdene under Susan, Martin og Joakim, som kan tages i denne rækkefølge:

Hvalpe/begynder hold (For hvalpe og meget unge hunde)
Bandithold (Hvis du ikke nåede et hvalpe/begynder hold inden hunden blev for gammel, eller hvis din hund har brug for lidt mere grundlæggende lydighed inden den fortsætter videre i forløbet)
Fortsætter hold (Dette hold kaldtes tidligere videregående hold - dette hold skal du på efter begynder eller banditholdet)
Videregående hold (Her forventes, at du har mindst har taget et af de tidligere "videregående hold" og er klar til større udfordringer. Nogle fra de tidligere videregående hold vil nok passe bedre ind på Fortsætter holdet.)

Spørg din træner eller Lone til råds, så hjælper vi dig med indplaceringen og skulle du være kommet på et hold med for lidt eller for store udfordringer for dig, bliver du omplaceret.
Vores mål er, at alle skal have det bedst mulige ud af træningen.

I løbet af foråret vil der komme forskellige kortere varende kurser indenfor apportering, vand- og slæb m.v.

Ringtræning / Udstillingstræning:
Ringtræningsholdene
er delt op i træning for store hunderacer og træning for små hunderacer - læs mere nedenfor.

I løbet af året vil der komme pelsplejeaftener - kortere forløb med handling på et lidt højere niveau.

Andet - clickertræning, agility, seniortræning m.v.
I vinterhalvåret kører vi med Træning for sjov, som er træning med clicker. Her trænes både lidt lydighed, men også sjove øvelser, hvor man får hunden til at gøre anderledes og sjove ting.
Som noget nyt starter vi et Senior/gigt hold, som er for ældre hunde, som ikke er så godt gående mere. Måske har de fået gigt, måske har de været opereret etc. - på dette hold vil vi træne
hundens balance og stimulere dens forskellige sanser med bevægelse og øvelser på uens underlag. Træningen tager hensyn til den enkelte hund, og der trænes delvis med clicker.

I løbet af foråret starter vores agilityhold op igen.


Vi håber, at I vil tage godt imod de nye tiltag, og alle der har idéer eller ønsker til træningen er meget velkommen til at kontakte Lone på tlf. 24 40 75 07 eller mail@karmdal.dk
Det er også her du tilmelder dig de enkelte hold - vi har max antal deltagere på alle hold, så det er en god idé at være ude i god tid, hvis du ønsker at deltage
 

Mandag, d. 16. januar 2012
Kl. 18.00-19.00
Træning for sjov (Træning med clicker) - 8 gange v/Pernille Moesby Bennetsen - TRYK FOR MERE INFO
Holdet er fuldt booket
Mandag, d. 30. januar 2012
Kl. 19.00-20.00
Begynder/Hvalpe træning - 8 gange v/Joakim Skovgaard - TRYK FOR MERE INFO
Holdet er fuldt booket

Tirsdag, d. 17. januar 2012
kl. 18.00-19.00
Begynder/Hvalpe træning - 7 gange v/Susan bank - TRYK FOR MERE INFO
Holdet er fuldt booket
Tirsdag, d. 17. januar 2012
kl. 19.00-20.00
Bandit Hold lydighedstræning - 7 gange v/Susan bank - TRYK FOR MERE INFO
Holdet er fuldt booket
   

Onsdag, d. 11. januar 2012
kl. 17.30-18.30
Fortsætter Hold - lydighed - 8 gange v/Martin Rasmussen - TRYK FOR MERE INFO
Onsdag, d. 11. januar 2012
kl. 18.30-19.30
Videregående Hold - lydighed - 8 gange v/Martin Rasmussen - TRYK FOR MERE INFO
Onsdag, d. 11. januar 2012
kl. 19.30-20.30
Begynder/Hvalpe træning - 8 gange v/Joakim Skovgaard - TRYK FOR MERE INFO
Holdet er fuldt booket

Torsdag, d. 5. januar 2012
kl. 18.00-19.00
Ringtræning for store hunderacer - 6 gange v/Marianne Pedersen - TRYK FOR MERE INFO
Torsdag kl. 19.00-20.00
Vi starter op igen den 5. januar :-)

 
Ringtræning for små hunde - v/Gitte Nygaard - Tryk for info
Der er plads til flere hunde på dette hold - Ring 24407507 eller send mail
til mail@karmdal.dk hvis du gerne vil med på holdet.

   


Nye hold starter:  
Mandag, d. 16. januar 2012
Kl. 18.00-19.00
Træning for sjov (Træning med clicker) - 8 gange v/Pernille Moesby Bennetsen - TRYK FOR MERE INFO
Holdet er fuldt booket
Tirsdag, d. 17. januar 2012
kl. 18.00-19.00
Begynder/Hvalpe træning - 7 gange v/Susan bank - TRYK FOR MERE INFO
Holdet er fuldt booket
Tirsdag, d. 17. januar 2012
kl. 19.00-20.00
Bandit Hold lydighedstræning - 7 gange v/Susan bank - TRYK FOR MERE INFO
Holdet er fuldt booket
Mandag, d. 30. januar 2012
Kl. 19.00-20.00
Begynder/Hvalpe træning - 8 gange v/Joakim Skovgaard - TRYK FOR MERE INFO
Holdet er fuldt booket
   

På grund af maks antal deltagere og stor søgning på holdene - gælder følgende:
Din tilmelding på hold er bindende ! Hvis du ikke afmelder dig senest dagen før holdstart,
vil du blive opkrævet det fulde beløb for træningen.
Betaling skal ske forud eller ved første dags træning. Man kan betale med dankort.

Vi betaler ikke beløb tilbage, hvis du framelder dig efter Hold start.


Efter hver træningstime er der en times fri svømmehal for de deltagende hunde - derfor husk altid håndklæde :-)
Svømningen er ment som fritime og socialisering for hundene. De første gange deltager personalet fra Karmdal ved svømningen, således at alle hundeførere selv lærer at svømme sin egen hund, og så vi er sikre på, at hundene bliver trygge ved svømningen.


Nogle hunde svømmer med redningsvest - nogle gør ikke.


Har du lyst til på egen hånd at benytte vores træningsbane, hvorpå også agilitybanen befinder sig, er der mulighed for det.
Banen kan pt benyttes i følgende tidsrum:

Mandag: Lukket
Tirsdag: 10.00-16.30
Onsdag: 10.00-16.30
Torsdag: 10.00-16.30 & 18.00-19.00
Fredag: 10.00-18.00
Lørdag: 10.00-16.00
Søndag: Lukket

Man må påregne, at der er andre hunde på banen. Man betaler pr. hund, man medbringer. Når man har betalt kan man blive ligeså længe, man ønsker det den pågældende dag.

Pris ved betaling pr. gang: Kr. 75,00
10 turs kort kr. 600,00.

Regler for hundetræningsområdet:

Hunden føres i snor, hvis der er andre på området og de ikke er interesseret i leg.
Hundeprutter, cigaretskodder m.v. samler man op efter sig.
Hundene må IKKE tisse på agilityforhindringerne (Bøde kr. 20,- og det skal fortælles, da vi skal have gjort rent, hvis uheldet er ude)
Der må IKKE benyttes/smides godbidder i og på forhindringerne. Tænk på den næste hund, der skal til agility !
Hundene må IKKE sidde på bænkebordene - de er beregnet til hundeførerne.
Agilityforhindringerne er KUN til hundene - børn og hundeførere må IKKE være på forhindringerne.
Man rydder generelt op efter sig.
Børn m.fl. må ikke kravle på låger, hegn m.v.

Vis hensyn til hinanden - alle skal have mulighed for en god oplevelse.

Ansvarsfraskrivelse:

Alt ophold på hele Karmdal i og uden for svømmehallen sker på egen risiko både for mennesker og dyr.
Indehaveren af Karmdal er ikke ansvarlig for død, ulykke, sygdom eller ødelæggelse af nogen art
overfor personer, hunde, heste eller ejendom, hvad end der måtte opstå.

Det anbefales, at man har en forsikring som dækker i alle forhold, hvad end der måtte opstå,
som han, hun eller ens dyr er årsag til.

 

Præsentation af træner Pernille Moesby Bennetsen


Jeg hedder Pernille Moesby Bennetsen.

Jeg bor på et nedlagt landbrug lidt nord for Varde. Min hverdag er fyldt med dyr, fra jeg står op til jeg går i seng.

Hjemme har jeg 2 hunde – Kleiner münsterländer. En tæve fra ’03 og en hanhund fra ’09. Udover det har jeg heste og katte.

Når jeg ikke er hjemme arbejder jeg på en dyreklinik, hvor jeg er ved at uddanne mig til veterinærsygeplejerske.  

Min baggrund for hunde træning:

Jeg er uddannet ”Eksamineret holistisk hundeadfærdstræner og clicktræner” v/ Dorthe Odefey – Odefey dyreadfærdscenter. 

Efter min mening skal hundetræning være sjovt – for både hund og ejer.

Jeg synes det er vigtigt med en god relation, da det gør vores hverdag sammen med hundene meget nemmere. Vi kan nå langt når vi arbejder med respekt, tillid, glæde, positive oplevelser og kærlig konsekvens.

Jeg træner med positiv forstærkning og shaping. Jeg går meget op i at vi ikke påfører hunden noget ubehag for at opnår et resultat i træningen. Jeg går ind for samarbejde mellem dyr og mennesker.


Agility for sjov

Værd at vide:

Jeg anbefaler brug af kropssele. Husk dog at hunden altid skal bære halshånd.

Jeg går IKKE ind for brug af kvælerhalsbånd.

Træning kan IKKE foregå med flexline.

Der skal medbringes GODE godbidder til træningen, og MANGE!! Der er tit brug for flere end man lige tror.


Træning for sjov 

”Træning for sjov” er en ny type træning jeg tilbyder på Karmdal. 

Det vil være med udgangspunkt i clicktræning og principperne bag clicktræning. 

Træningen vil løbe over 8 gange, og første gang er teori uden hund. 

I træningen vil vi både lave lydighed og sjove øvelser. Lydigheden vil bestå at almen lydighed (sit, dæk, stå, plads, indkald, forbudsøvelser), men med udgangspunkt i click-træning og positivforstærkning.

Ex. på sjove øvelser kunne være:
* Snurre rundt
* Zig-zag
* Puffe til en genstand
* Fremsendelse
* Stå i/på en genstand
* Gi pote
* Bakke
* m.m.
 

Med clicktræning arbejder vi med positiv forstærkning. Vi arbejder for at træningen skal være sjov for både hund og ejer, og at vi via samarbejde og forståelse for hunden kommer frem til resultatet. 

Et ”click” er ikke noget signal, det er en lyd der betyder: ”det er rigtigt det du gør – nu får du en kiks”. Den betyder altså hverken ”sit”, ”dæk”, ”kom” eller noget andet. Altså er der ikke noget kunstfærdigt i brugen af clickeren, bortset fra at vi er meget hurtigere til at bruge den end til at sige ”ja” eller ”dygtig”.

Træningen forudsætter at man er åben for en anden måde at træne sin hund på, og at man har lyst til at have det sjovt med sin hund.

Praktisk info:
Jeg anbefaler, at der anvendes kropssele under træningen.
Medbring mange og gode kiks (evt. kyllingepølse eller leverpølse skåret i meget små stykker, ikke tørre kiks)
Clicker kan købes på første teoriaften kr. 40,-


 

Præsentation af træner Susan Bank 

Mit navn er Susan Bank, jeg er gift med Søren, som er jæger. Husstanden består yderligere af 2 drenge på 13 og 15 år og Bax, vi bor i Tarp. 

Mine forudsætninger for at træne hunde: Jeg har gennemgået en trænergrunduddannelse gennem Esbjerg Civile Hundeførerforening i 1995 og har siden trænet diverse lydighedshold samme sted (fast tilknyttet hvalpehold i 3 år) – jeg brænder mest for at træne hvalpe.

Jeg træner efter ros og belønning for ønsket adfærd og ikke fokusere så meget på eventuelle fejl, hunden laver. Hundene skal være trygge og lære at omgås andre hunde og mennesker. Nøgleord som de 4 K’er og de 3 T’er vil I ofte høre.

4 K’er: Kontakt – Kærlighed – Konsekvens – Krav

3 T’er: Ting Tager Tid

Discipliner som lineføring, dæk, indkald, stå, sit og socialisering herunder hilseøvelser gennemgås i løbet af de 10 uger.

Min første hund var Dingo, en tervueren (belgisk hyrdehund). Ham valgte jeg med hjertet – med mit nuværende kendskab til hunde, var det ikke fra den kennel, jeg ville have købt hund! Jeg fik en meget skræmt 5½ måneder hvalp i 1992, som startede med at stikke af, så snart vi kom hjem. Det tog 2 timer at lokke ham hen til mig. Jeg havde nogle gode hundetrænere, som gav mange gode råd med på vejen og en god portion tålmodighed samt mange arbejdstimer gjorde udfaldet. Vi stillede op i flere lydighedskonkurrencer gennem et par år i C-klassen og blev udtaget til DM i 1995. Vi fik en udmærket placering til trods for, at Dingo synes, at han skulle bade i åen under rundering (finde figurant og bevogte), det gav et ”ja tak” og 0 point. Det var ærgerligt, men at se ham komme op ad vandet var ubeskriveligt – normalt badede han aldrig frivilligt. Han blev 10½ år gammel.

Min mand skulle bruge en hund til jagt, så vi købte en 8 uger gammel labradorblanding, Buster, som var en kanon god hund, men han måtte desværre aflives 2 år gammel, da han havde en svær grad af HD (hofteledsdysplasi).

Så faldt vi for en bedårende borderterrier, Bax, som i dag er 7 år gammel. Han bruges på jagt og han er en super familiehund. Bax har deltaget på udstillinger og er i dag club champion og dansk champion. Bax har ligeledes vundet flere 1. pladser i lydighedstræning – også oppe mod de store hunderacer begår han sig. Jeg er lige startet på videregående lydighedstræning ved Karmdal, og han elsker at være ude og lave noget, han er glad og meget motiveret. Det er også dejligt med en god lang svømmetur bagefter. 

I skrivende stund starter mit 3. begynder lydighedshold hos Karmdal (havde 2 begynder lydighedshold i 2009). Kombinationen mellem træning og svømning er super for hundene. Samtidig er det skønt at træne alle hunderacer store som små, det kræver et godt all-round kendskab til hundenes forskelligheder, og hundeførernes forskelligheder spiller også ind.

Jeg lover jer ikke en lydig hund efter 10 ugers træning, men jeg lover jer, at I får forskellige redskaber, som giver jer muligheden for at træne jeres hund, så hunden bliver meget mere lydig efter 10 uger. 

Vel mødt

Susan Bank


Kort introduktion til hunde-lydighedshold v/træner Susan Bank


Begynder lydighedshold:

I løbet af et 10 ugers begynder lydighedshold vil jeg komme omkring nedenstående øvelser (Begynder holdet afslutter IKKE med prøve):

"Nej" øvelse
Kontaktøvelser
Lineføring - kommando "plads", "hinter"
Stå - kommando "stå" (ordet trækkes lidt - stååå)
Dæk - kommando "dæk"
Sit - kommando "sit"
Indkald - kommando (hundens navn) + "her"
Socialisering - ved hilse øvelser sig "hilse" til hunden

Videregående lydighedshold:

I løbet af et 10 ugers videregående lydighedshold vil jeg komme omkring nedenstående øvelser (videregående holdet afslutter med en prøve i øvelse 1-6):

Øvelse 1:  Lineføring
Øvelse 2:  Stå
Øvelse 3:  Dæk
Øvelse 4:  Sit
Øvelse 5:  Indkald
Øvelse 6:  Socialisering

Det er yderst vigtigt, at grundlydigheden er på plads, så vi vil også træne kontaktøvelser, "Nej" øvelse, men gøre det knapt så grundigt, som på begynder lydighedshold, da det forventes, at hunde og hundeførere har fulgt et grundlydighedshold.

Det er muligt, at vi træner grund apport:
1) hunden skal holde apport-genstanden i munden, 2) komme med apport-genstanden og 3) sidde foran med apport-genstanden. Der trænes i delmomenter og til slut sættes øvelsen sammen.


Generelt for begge hold:
Det er vigtigt at tænke på hundens alder og ikke træne for længe ad gangen. Træningssekvenser af ca. 10 min. varighed 2-3 gange dagligt giver et godt resultat. Råb ikke ad hunden, men ros ønsket adfærd. Ignorer uønsket adfærd i stor udstrækning - dog ikke ubegrænset. Tænk på, at negativ kontakt som - NEJ, FY o.lign. trods alt er kontakt.

I stifter bekendskab med:

De 4 K’er: Kontakt – Kærlighed – Konsekvens – Krav
De 3 T’er: Ting Tager Tid

Jeg lover jer ikke en lydig hund efter 10 ugers træning, men jeg lover jeg, at I får forskellige redskaber, som giver jeg mulighed for at træne jeres hund, så hunden bliver meget mere lydig. Det er op til jer, hvor meget I vil have ud af træningen!


 


Præsentation af træner Martin Rasmussen:


Lidt om mig og mine hunde.

Martin Rasmussen 49 år. Er uddannet hundeinstruktør.  Har gået på jagt siden jeg var 15 år og trænet hunde næsten lige så længe. Godt 14 år for Esbjerg Jagtforening. Derefter hos Lone og Claus på Karmdal. 

Har også været træner i Vejrup jagtforening et par år.Brugte de første 3 år naboens irsk setter, fik min første hund som 18 årig. En Golden Retriever. Efter ham gik jeg et par år med en Engelsk Setter.Og blev der efter enig med mig selv om at jeg ville have en Weimaraner. Det blev en hanhund ved navn Sako. Begyndte at gå på markprøve, det blev jeg bidt af og det gik da også rimeligt. Men der var jo en del der skulle læres.Men det gik alligevel sådan at han blev Dansk Champion.    Ham har jeg idag en parringshvalp efter. En hanhund som hedder Cutter. 

Jeg har også en 4 årig tæve hun hedder Bingo. Jeg bruger dem begge på jagt og markprøve. De går også begge to rigtig godt på sweiss. 

Jeg håber at møde nogle hunde og nogle positive og motiverede hundeførere. 

Venlig hilsen Martin.

Grundlydighed, videregående lydighed og apporteringstræning
 


 

Præsentation af træner Joakim Skovgaard:


Jeg hedder Joakim Skovgaard og er 36 år. Jeg bor i Esbjerg, er gift med Tina og sammen har vi 2 drenge.

Jeg er født og opvokset med hunde og fik som 16 årig min første hund – en Kleiner Münsterländer (Taiko), som jeg deltog i diverse prøver med. Blandt andet markprøver, apporteringsprøver og sweissprøver.

Dette vakte min interesse for træning af hunde, hvorefter jeg i år 2005 tog en uddannelse som hundeinstruktør. Jeg har siden fungeret som hundeinstruktør i Esbjerg Jagtforening.

Jeg har i dag en 6 årig Ruhåret Hønsehund (Theis), som jeg bruger til prøve, jagt og familiehund.

Jeg træner ud fra princippet om positiv indlæring, hvilket vil sige, at hunden roses og belønnes for ønsket adfærd frem for afstraffelse og irettesættelse.

Jeg lægger stor vægt på, at hunden skal kunne fungere socialt og samtidig kunne bruges både som familie og brugshund.

Jeg mener, det er vigtigt, at alle hunde – uanset race, alder eller størrelse – gennemgår en grundtræning, da det giver hundeejeren viden og redskaber til at kunne få en social, velfungerende og lydig hund. Træningen giver ligeledes et unikt bånd mellem hund og ejer.

Det er min klare overbevisning at man får meget mere glæde af en hund, der har gennemgået lydighedstræning.

Jeg ser frem til at møde nogle friske og engagerede hundeførere.

Venlig hilsen

Joakim Skovgaard

Grundlydighed, videregående lydighed og apporteringstræning
 


 

Præsentation af træner Marianne Pedersen:


 

Hej!

 

Jeg hedder Marianne og har haft fornøjelsen af at undervise i ringtræning her på Karmdal siden januar 2011.

 

Jeg ved ikke alt om at udstille, men har udstillet aktivt siden 2003, i både ind og udland og har efterhånden fået en del erfaring som jeg meget gerne "øser" ud af.

 

I  udstillingsringen har jeg b.la. erfaret vigtigheden af at træne sin hund, så den synes det er sjovt at vise sig frem.

At blive ved selvom det ønskede resultat lader vente på sig, at hunden bliver vant til berøring af forskellige dommere, samt jeg kender de grundlæggende udstillingsregler.

 

I 2010 har jeg b.la. deltaget i et intensivt handlerkursus ved Emily Kerridge, som er professionel handler i Usa og senest et handlerkursus ved Tenna Bihlet Dahl.

 

Jeg har igennem mine efterhånden mange år som hundeejer, trænet forskellige hunderacer, små som store.

 

Jeg ser frem til nogle positive og sjove timer.

Venlig hilsen

Marianne Pedersen

Ringtræning - Store hunderacer
Alle store hunderacer er velkommen

Er du begynder udi at udstille din hund, så har du her mulighed for at lære, hvad der sker i en udstillingsring og lære hvordan du skal få hunden til at præsentere sig bedst muligt.

Er du vant til at udstille har du her mulighed for at få yderligere inspiration til din udstilling, udstillingstræne din hund sammen med andre hunde, få fitback på hvordan din hund præsenterer sig og få mulighed for at flere berører din hund, så den er klar til dommerens hænder.

Træningen foregår torsdag fra kl. 18.00-19.00
på adressen:
Karmdal, Forum Hovedvej 131, 6715 Esbjerg N.

Der vil blive taget forskellige temaer op på træningsaftenerne.

Efter træning - 1 times fri svømmehal for hundene
(Husk håndklæde)

 


 

Præsentation af træner Gitte Nygaard:


Mit navn er Gitte Nygaard og jeg er 26 år. 

Jeg startede med at udstille hunde på hobbyplan da jeg var 10 år gammel.

Mine forældre ejer Kennel Jegum og det er der min interesse for hunde og for udstillinger er kommet.

Jeg ejer selv 4 dejlige tøser af racen Coton de tulear. Vi tager ofte på udstillinger rundt i landet og indimellem også i udlandet.

Sommetider går det godt og andre gange knap så godt. Man skal bare altid huske på, at det er den samme dejlige hund man har med hjem, som man tog afsted med. Hunden kan jo også have en dårlig dag. 

Jeg glæder mig til at møde dig og din hund og til at tilbringe nogle gode og sjove timer sammen med jer. 

Venlig hilsen

Gitte Nygaard

Ringtræning - Små hunde
Alle små hunde er velkommen

Er du begynder udi at udstille din hund, så har du her mulighed for at lære, hvad der sker i en udstillingsring og lære hvordan du skal få hunden til at præsentere sig bedst muligt.

Er du vant til at udstille har du her mulighed for at få yderligere inspiration til din udstilling, udstillingstræne din hund sammen med andre hunde, få fitback på hvordan din hund præsenterer sig og få mulighed for at flere berører din hund, så den er klar til dommerens hænder.

Hver torsdag fra kl. 19.00-20.00
på adressen:
Karmdal, Forum Hovedvej 131, 6715 Esbjerg N.

Der vil blive taget forskellige temaer op på træningsaftenerne.

Efter træning - 1 times fri svømmehal for hundene
(Husk håndklæde)

Træner er Gitte Nygaard

Pris pr. hund kr. 600,00 for 10 gange
som betales ved tilmelding eller ved første dags træning.
Eller man kan vælge at betale pr. gang kr. 75,-
(Der kan betales med dankort)

Tilmelding nødvendigt på telefon 24 40 75 07 eller mail@karmdal.dk
 



 

Ansvarsfraskrivelse:

Alt ophold på Karmdal i og uden for svømmehallen sker på egen risiko både for mennesker og dyr.
Indehaveren af Karmdal er ikke ansvarlig for død, ulykke, sygdom eller ødelæggelse af nogen art
overfor personer, hunde, heste eller ejendom, hvad end der måtte opstå.

Det anbefales, at man har en forsikring som dækker i alle forhold, hvad end der måtte opstå,
som han, hun eller ens dyr er årsag til.